Vandrepakke - to dage, én nat

Velkommen til det rå og autentiske Halsnæs!

Uanset hvor du befinder dig i Halsnæs, har du aldrig langt til hav, flotte strande, klart vand, fjord, skov eller sø.

I denne vandrepakke giver vi dig muligheden for at opleve det hele, fra Hundested langs nordkysten til Liseleje og med aftensmad og overnatning på Liseleje Badehotel den første dag og tilbage den næste dag langs Isefjord og de små landsbyer på Halsnæshalvøen. 

Start/slut: Hundested.


Længde: 2 dage, 1 overnatning.

Vandring:  11 km plus 17 km. Moderat rute.

Praktiskt: Det eneste, du behøver, er gode sko og madpakke til første dags vandring.

Bagage: Kan afleveres på hotellet om morgenen den første dag, og afhentes på vej hjem.

Tidsperiode: marts-oktober

Pris pr. person i dobbeltværelse 955,-. Tillæg for enkeltværelse 175,-

Book her.  Skriv "Vandrepakke" i beskedfeltet.


Vandrepakken inkluderer:


  • Vandrekort
  • Eftermiddagskaffe og kage
    • Middag på hotellet
    • Overnatning med morgenbuffet
    • Madpakke til dag 2.     


    Pris pr. person i dobbeltværelse 955,-. Tillæg for enkeltværelse 175,-




    Dag 1.


    Kyststrækning hele vejen Hundested – Liseleje ca. 11 km, tre timer. 


    Gåturen tager udgangspunkt i Hundested havn, hvor bilen parkeres for natten, og tager dig forbi de smukkeste strande, Knud Rasmussens Hus, nostalgiske Kikhavn, de stejle skrænter ved Hald strand og Hyllingebjerg, for så til sidst at ende på Liseleje Badehotel, hvor der venter kaffe og kage på den hyggelige terrasse eller i haven.  


    Eftermiddagen kan med fordel bruges i den autentiske badeby med små cafeer, antik og livsstils butikker og en 9 km lang badestrand. En gåtur mere til Melby Overdrev i Tisvilde Hegn er bestemt også et godt valg.  

    Om aftenens serveres hotellets varme ret med salat, smør og brød, hovedret, kaffe og lidt sødt.


    Vi har morgenmaden klar, når det passer jer den næste morgen, og før I tager afsted, har vi lavet frokost "to go" klar til jer og dagen.


    Dag 2.


    Halsnæshalvøen med  Isefjord til Hundested - ca. 17 km, 5 timer.


    De gamle sommerhuse ved Hyllingebjerg, markstier, skov, fjord, høje skrænter, udsigtspunkter, Lynæs havn og Hundested. Ca. 17 km, fem timer. 


    Turen tager jer igennem hyggelige sommerhusområder, markstier, Grønnesse gods og skov, stranden langs en del af Isefjord fra Sølager til Lynæs, hvor man stadig kan mærke vikingernes vingesus fra deres gamle bopladser.    


    I ”hotte” Lynæs kan man nyde synet af kitesurfere, SUP mm. Og her kan man med fordel indtage sin madpakke og købe drikkevarer i Surfcentret, inden turen går videre langs stranden til Hundested Havn og jeres parkerede bil.

     

    Hundested er som så mange andre steder i Halsnæs virkelig kommet på landkortet og ikke uden grund. Und jer selv en slentretur på Hundested Havn. Gallerier, cafeer, brugskunst og restauranter i særklasse er bare lidt af det, som venter jer.  

    Til sidst

    vil vi

    ønske dig

    en rigtig

    god tur!