Vi samler sand og plukker blæretang i vandet til vores egen håndrørte sandscrub med æteriske olier. Vi indsamler grøftekantens vilde urter til en lækker grøn pesto, som vi kan spise direkte eller tage med hjem som et minde fra dagen. Det hele bliver tilberedt i hotellets dejlige have.
Til frokost nyder vi friskpillede fjordrejer fra Lynæs. Vi koger efter skippers opskrift og piller selv, alt imens vi nyder haven og duften fra havet.
Pris pr. person 575,-, inkl. en lækker rejemad og et glas hvidvin, krukker til pesto og sandscrub. Min. 4 personer.
Kontakt hotellet for booking.
Guidet gåtur til Torup ad snedige stisystemer ca. 5 km hver vej. Der er indlagt kaffepause på vejen. Kurv til markedet kan lånes.
Man kan med fordel spise på markedet, hvor man sidder ved langborde og indsnuser den herlige og meget lokale stemning. Måske er det også hyggeligt at snuppe en pølse og lidt godt brød med hjem til en aften på stranden eller i haven.
Lørdag den 10. juli og Lørdag den 24. juli. Kl. 9.30- ca. 13.00 .
Pris pr. person 225,- inkl. kaffe og lidt sødt til pausen. Min. 4 personer.
Kontakt hotellet for booking.
Få kølig hvidvin og hjemmelavede snacks med til stranden i en kurv med glas og tæppe og nyd den smukke solnedgang.
Har I lyst til en velværemassage inden aftenens ”solnedgangskys”, så kan det bookes.
God fornøjelse!
Pris pr. person 175,-.
Massage i haven kan bestilles, kr. 450,- pr. person.
Kontakt hotellet for booking.
MASSAGE I HAVEN
Forkæl en ven eller dig selv med 55 minutters massage. Vi er i haven, hvis vejret tillader det. Pris for 55 min. 450,-. Læs mere om Bente her.
Booking i receptionen.
Hver dag fra 28. juni til og med 15. august er der yoga kl. 8.30-10.00, på stranden. Tilmelding ikke nødvendig. Drop-in 130,- . Læs mere her.